Indlæg om Borgermøde i Helsingør kommunen den 8. februar 2017 om kystsikring

Helsingør kommunes borgermøde om Kystsikring de. 8. februar 2017 var et rigtig godt og informativt møde, hvor det tydeligt fremgik at kommunen så seriøst på problemerne med kystsikring.

 Tryk på billedet herunder for at læse artiklen om Borgermødet:


Nu skal myndighederne tage ansvar for at beskytte vores grunde og huse mod stormflod

Indlæg af Louis Zwicky, Kystportalen.dk
Så fik vi en ny storm med stormflodsskader – og nok igen en såkaldt 100 års storm. Det er svært at forholde sig til et sådan begreb, når der hele tiden kommer ”100 års storme” (men beregnes som hændelser som kan ske hver 20 år). Metrologerne har da også nu meldt ud, at en 100 års storm skal forstås som en storm på samme sted – men kan vi ” leve med”, at vi får et utal af ødelæggelser på landsplan, når det blot ikke lige er hos os næste gang?
Det er mærkeligt at leve i et samfund, hvor sikring af kysterne overlades til private grundejere og kystsikringslag. Staten har Kystdirektoratet, som ofte foreslår andre løsninger end Kystsikringslag uden i øvrigt at tage ”ansvar”, men blot forbyder borgerne/Kystsikringslagene at udføre, hvad disse vurdere kan løse problemerne – selv om det er de enkelte grundejere, der skal betale for de nødvendige løsninger.
Er det ikke en mærkelig politik, at det offentlige godt nogle steder i Jylland, vil betale for udgifter for kystsikring, men alle andre steder er det den enkelte grundejer, som har en ejendom ud til vandet, der skal betale for at beskytte kysten – det er vel i hele samfundets interesse at vores kyster bevares?
Desuden kan man jo også argumentere for, at staten er ansvarlig for problemerne, fordi der i årevis er opgravet sten og sand til byggeprojekter – materialer som ville have kunnet beskyttet kysterne. Først ”stjæler” Staten fra naturen, derefter skal enkelte borgere betale for at staten har skabt grundlaget for ødelæggelserne – det er vist nok at rette ”bager for smed”!
Når så bl.a. Helsingør Kommune alligevel vil arbejde for nye løsninger i form af sandfodring, så går kystsikringslagenes bestyrelser mod dette, måske fordi de ikke ønsker at der bliver skabt ”rivieraer” – for tænk hvis der skulle komme gående foran deres huse.  Eller er de modstandere fordi det så kommer frem, at de hidtidige investeringer har været for dårlige? Det virker ikke hensigtsmæssigt, at man ikke forsøger at støtte op om initiativer, hvor kommunerne er villige til at bidrage fagligt og økonomisk.
Det er utroligt, at netop grundejere i første række skal betale meget mere i ejendomsskatter end andre grundejere, og samtidig herudover skal betale for vedligeholdelse af kysterne. Staten vinder både på ”gyngerne og karrusellerne”. Det må være rimeligt, at når grundejere skal betale ekstra ejendomsskatter også får noget tilbage af fællesskabet til at vedligeholde kysten. Normalt er man i Danmark enige om, at det solidariske princip, at de bredeste skuldre skal betale mest – dette princip sættes dog ud af kraft, når vore fælles kyster skal vedligeholdes og bevares, for staten har vel de bredeste skuldre?
Selvfølgelig bør Staten = fællesskabet stå for, at udvikle og sikre vores kyster, og vi må ikke overlade sådanne opgaver til den enkelte borger/foreninger. Folketinget må tage et ansvar for at finde de rigtige løsninger, og at det ikke alene er grundejeren direkte til havet, der skal dække denne udgift.

Nu skal der ske noget reelt, og ikke blot snakken uden om. Staten skal så hurtigt som det overhovedet er muligt sætte skub i tingende f. eks. med en handlingsplan som samtidig sikrer, at Kystdirektoratet udfordres. Direktoratet skal have et ansvar for løsninger, der kan fungere. 

Den hårde kystbeskyttelse er ikke nok. - Helsingør Dagblad Torsdag 1. december 2016


Kommentar til leder i Helsingør Dagblad 22.11.16 om kystsikring, samt et indlæg om samme fra formanden for Ålsgårde Kystsikringslag

Indlæg af Louis Zwicky, formand for Grundejerforeningen Ålsgårde Kyst
Kommentar til leder i Helsingør Dagblad 22.11.16 om kystsikring, samt et indlæg om samme fra formanden for Ålsgårde Kystsikringslag
Af Dagbladets kommentarer til hvem der skal betale for kystsikringen fremstår det klart, at det er ejerne af grundene der ligger direkte til vandet der skal betale den største del – men hvorfor nu det?
Grundejerne betaler allerede en enorm overpris for deres grunde.  Samlede skatter for selv de mindste grunde ligger pr. år i størrelsesordenen 80.000 – 100.000 og mere for de større grunde.
Det eneste de får, er ”retten” til udsigt og til at betaler langt mere end alle andre grundejere for denne udsigt – og så betaler de i øvrigt også for kystsikringen og vedligeholdelsen af samme. Samfundet kan tjene store ekstra penge på netop disse grundejere, uden at samfundet, indtil nu, har ydet noget til gengæld.
Mange vil sikkert mene, at disse grundejere skal betale mere end andre grundejere når de har udsigt direkte til havet, men er det også rimeligt, at disse grundejere også skal være alene om at vedligeholde vores kyster?

Efter stormen Bodil blev grundende ødelagt - den hårde beskyttelse virkede ikke
I et indlæg har formanden for Ålsgårde Kystsikringslag Jacob Fischer plæderet for, at de såkaldte hårde anlæg, der er etableret fuldt ud beskytter kysten. Han mener, at når kommunen et par steder har anvendt samme fremgangsmåde er kommunen også tilfreds med denne løsning.
Det er imidlertid ikke korrekt, at de eksisterende hårde anlæg er tilstrækkelige. Det er beviseligt ikke korrekt.
Stormen Bodil i december 2013 viste jo med al tydelighed, at den hårde beskyttelse ikke kunne stå alene.
Det fremgår af billedet, og læseren kan se meget mere under kystportalen.dk hvor der er en serie af billeder, der viser ødelagte grunde i Ålsgårde.
Flere grunde blev fuldstændig ødelagt og måtte efterfølgende bygges op igen. De grundejere der blev hårdets ramt investerede hver i størrelsesordenen kr. 100.000 – kr. 300.000 for blot nogenlunde at få grundene reetableret – og på trods disse investeringer, er der stadig risiko for, at en ”Ny Bodil” kommer igen. Med forventningerne til det fremtidige klima, kan man ikke forvente at Bodil blot var en 100 års storm.
Men hvorfor så påstå at alle er tilfredse med kystbeskyttelsen,  og at den fungerer?  Jeg har svært ved at forstå denne argumentation, medmindre Ålsgårde Kystsikringslag ønsker at skjule, at lagets arbejde igennem mange år kan have været en delvis fejlinvestering.
Jacob Fischer går i mod sandfodring  og ønsker ikke en ”Riviera” – men ville det ikke være godt, at grundene blev ordentligt beskyttet og at strandene kunne bruges rekreativt?
Lad os holde fast i en saglig og objektiv debat om hvordan vores kyst kan bevares til gavn for alle.

Se flere billeder efter Stormen Bodil her.

Efter stormen Bodil blev grundende ødelagt - den hårde beskyttelse virkede ikke

Kystsikring i Helsingør Kommune? - Helsingør Dagblad 22/11-2016


Hvem skal nu betale for kystsikring? - Helsingør Dagblad 22/11-2016


Strandbeskyttelse

Der er politisk debat om ændring af strandbeskyttelsesreglerne – senest fra Venstre.
Når grundejerne er de eneste der skal betale for at vedligeholde kysten, er det urimeligt, at de ikke må gøre hvad der er nødvendigt for at beskytte deres værdier.
Vi vil derfor opfordre til, at vores politikere snart kommer reelt i gang med at tage et ansvar for at beskytte vores kyster, så vil der være et mindre behov for, at den enkelte grundejer til at foretage ”selvtægt”.
Der er mange grundejere som naturligvis respektere reglerne, men vi kender også grundejere der bare ”gør hvad det passer dem,” og uden at der sker noget som helst fra myndighedernes side!
Lad os finde en balance som både beskytter vores natur, men som også beskytter den enkelte grundejer. 

Læs i øvrigt:

Kystsikring gør nordkystens sommerhuse 1.870 millioner mere værd. Ingeniøren 6. 11.2014

Det er interessant at læse, at sandfordring ikke alene vil beskytte kysterne, men at det også kan være værdi skabende.
 Vi må dog håbe, at det ikke samtidig betyder at de i forvejen meget store ejendomsskatter øges, hvilket man må frygte, og at uden at der skæves til, at det er ”teoretiske værdistigninger for den enkelte husejer indtil der rent faktisk skal ske et salg af ejendommen.
Det er nødvendigt, at det offentlige tager et medansvar for at bevare vores kyster, det må bare ikke føre til at endnu flere er nødt til at gå fra ”hus og hjem” – der skal findes løsninger som alle kan leve med!

Kystsikring gør nordkystens sommerhuse 1.870 millioner mere værd

Halsnæs, Gribskov og Helsingør øjner store økonomiske gevinster og vækst ved at sandfodre Sjællands eroderede nordkyst og give den en bred riviera. 
Af Birgitte Marfelt 6. okt 2014
Det koster mellem 100 og 150 millioner kroner at beskytte Sjællands nordkyst mod yderligere erosion. Til gengæld stiger kystens værdi med næsten to milliarder kroner.
Det estimerer Institut for Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet i et notat til de tre nordsjællandske kommuner Helsingør, Gribskov og Halsnæs, der står over for et krævende samarbejde om at beskytte deres kyster mod bølgernes ødelæggende kraft.

Stormen Bodil hærgede de fleste danske kyster og åd bl.a. Heatherhills skrænter, hvor lokalpolitikere og kystlav et halvt år senere inspicerer det ændrede landskab en stille junidag. 

Decemberstormen Bodil førte til ødelæggelser for 85 millioner kroner langs Nordsjællands kystlinje. Det fik formændene for de tekniske udvalg i de tre kommuner til at indlede det samarbejde, som i tirsdags udmøntede sig i et seminar, hvor byrådene i de tre kommuner diskuterede en fælles køreplan for projektet, der bliver lagt frem for lodsejerne i 2015.
Byplanarkitekterne Hasløv & Kjærsgaard havde forud for mødet nærstuderet nordkysten af Sjælland. Arkitekterne Eva Rasmussen og Dan Hasløv konkluderede, at der hver dag bliver tæret på strandene, og at løsningsforslaget skal sætte lighedstegn mellem kystbeskyttelse og kystudvikling:
»Når det koster så mange penge at beskytte kysten, skal området samtidigt gøres mere attraktivt og ikke blot beskytte kysten,« sagde de.
Af notatet ‘Værdisætning af sandfodringsstrategi på nordkysten af Sjælland’ fra Københavns Universitet fremgår det, at ‘den samlede beregnede gevinst af sandstrande langs hele nordkysten beløber sig til en ejendomsværdistigning på 1.870 millioner kroner. I Gribskov Kommune bliver stigningen 1.160 millioner, i Halsnæs 522 millioner og i Helsingør 189 millioner kroner.
På den ene side er der tale om estimater i den høje ende, fordi viljen til at betale for en nærliggende sandstrand formentlig daler, når hele nordkysten har brede sandstrande. På den anden side fanger beregningerne langtfra den samlede velfærdsøkonomiske værdi af sandstrande på nordkysten, for helårsejendommene var ikke med i undersøgelsen. Det var heller ikke strandenes brugere, som notatets forfattere forventer, at der vil komme en stor tilvækst af, hvilket igen vil føre til en udvikling af serviceindustrien i de tre kommuner.
I Halsnæs Kommune så borgmester Steen Hasselriis efter seminaret store vækstmuligheder i at kystbeskytte:
»Kystsikringen kan skabe vækst, ikke bare på turismeområdet, men også i forhold til vores bosætningsstrategier for både fastboende og sommerhusejere,« sagde han.
Efter seminaret sagde Helsingørs borgmester, Benedikte Kiær:
»Vi står over for en stor udfordring. Mødet har understreget, hvor skrøbelig vores kyststrækning er. Det er et let påvirkeligt system, som vi skal passe på. Og det er en opgave, vi kun kan løse, hvis vi står sammen.«
I Gribskov hæftede Venstre-borgmester Kim Valentin sig særligt ved finansieringsdelen:
»Vi skal passe på, at særligt finansieringsdelen ikke trækker i langdrag. Nu skal vi i dialog med staten, lodsejere og kystsikringslav for at undersøge, hvordan vi bedst får finansieret en effektiv kystsikring,« sagde han:

»Det er ikke kun vores tre kommuner, men hele Danmark, der er udfordret af de voldsomme storme og orkaner. Så det er nødvendigt at finde holdbare løsninger,« tilføjede han.

Private bruger millioner på kystsikring, der flytter problemet til naboen. Ingeniøren d. 3. oktober 2014

Denne artikel beskriver nogle af de ømme punkter” i de valgte løsninger m.v. som er gennemført af de enkelte Kystsikringslag.
Det vil være i alles interesse at der samarbejdes bredere.
Louis Zwicky

Private bruger millioner på kystsikring, der flytter problemet til naboen

Lokale løsninger med høfder og stenflak på korte kyststrækninger gør ofte erosionen værre andre steder. Eksperter efterlyser central indsats. 
Af Birgitte Marfelt 3. okt 2014 
Mange års laden stå til og diskussion af, hvem der har aben, har ført til, at meget af Danmarks 7.300 kilometer kystlinje er eroderet.
Et af hovedproblemerne er, at kystbeskyttelsen har været overladt til den enkelte lodsejer og frivillige kystlav, siden amterne blev nedlagt for otte år siden. Men lokale lappeløsninger med blandt andet høfder og stenflak ud for enkelte korte kyststrækninger kan være værre end ingenting, advarer Lars Lønstrup Nicolaisen, Vice President for vandbygning og fundering hos Cowi:
»Når et kystlav kystsikrer ét sted, får det ofte negative konsekvenser nedenstrøms. Her bliver man nødt til at reagere på, hvad andre kystsikringslav har kastet sig ud i for at undgå en større erosion,« siger han og peger blandt andet på Nordsjællands kyst som en af dem, der er eroderet trods lokale indsatser.
»Problemerne bliver flyttet, og man ender med en samlet dyrere og dårligere løsning,« siger Lars Lønstrup Nicolaisen.
Én løsning er sandfodring som på den jyske vestkyst, der modsat resten af landet får hjælp fra Kystdirektoratet, som årligt pumper 3.000.000 kubikmeter sand på.
»Sandfodring er ikke noget, den enkelte grundejer eller de mange kystlav kan gribe an,« påpeger Ole Juul Jensen, teknisk direktør i Cowi, der har rådgivet på flere kystsikringsprojekter efter stormen Bodil i december 2013:
»Kystdirektoratet foreslår kystlavene at lave overordnede projekter omkring sandfodring, men lavene er for små til at kunne påtage sig den svære opgave,« siger han og fastslår, at der f.eks. på Sjællands nordkyst skal kystsikres mindst 10-15 kilometer, før det batter.
For stor en opgave for grundejerne
Også arkitekt Dan Hasløv, medejer af Hasløv & Kjærsgaard Byplankonsulenter, oplever, at det nu for alvor er gået op for grundejerne, at opgaven overstiger deres kræfter:
»Bodils fortælling om, at klimaændringer sandsynligvis påvirker voldsommere end nogensinde før, har ført til et holdningsskift hos grundejerne,« siger Dan Hasløv.
Derfor bør ansvaret i en revideret kystsikringslov fordeles bedre, så opgaven ikke bare er grundejernes, men også kommunernes og statens. Og det er en opfordring, der også lyder fra chefingeniør hos rådgivnings- og forskningsvirksomheden DHI Karsten Mangor:
»Den stigende middelvandstand og stormflodsvandstand øger presset på kysterne. Det bliver en for voldsom opgave for den enkelte grundejer at forhindre den ekstra erosion og øgede risko for oversvømmelse, som jo ikke er grundejernes skyld,« forklarer Karsten Mangor.
I Kystdirektoratet påpeger kystteknisk chef Per Sørensen, at loven i dag tilbyder værktøjer, så både grundejere og kommuner kan kystsikre længere strækninger. Men der mangler incitament:
»Der er et dilemma mellem dem, der beskyttes, og dem, der skal betale uden at få gevinsten,« siger han.

Miljøministeren har lovet at undersøge, hvilke kyster der har det største behov for offentlig bistand.

Skitseprojektet Nordkystens fremtid.

Vi kan anbefale, at man gennemgår det samlede skitseprojekt – men vi har på Grundejerforeningen Ålsgårde Kyst fremdraget væsentlige bemærkninger som kan have interesse for beboerne i dette område. Disse bemærkninger er givet også relevant andre steder. Tryk på billedet og læs skitseprojektet.

Skitseprojektet er lidt vanskeligt at gå til for ikke fagfolk, men det står bl.a. klart efter at have gennemgået projektet, at opgaven med bevarelse af vores kyster ikke kan klare af den enkelte borger, kystsikringslag eller kommune, men er en opgave for hele samfundet.

Der efterlades et indtryk af, at de hidtil anvendte metoder enten er forkerte eller utilstrækkelige, og at sandfodring skal indgå i de fremtidige løsninger.
Det bliver spændende i hvilket omfang myndighederne vil påtage sig et ansvar, for det står helt klart, at opgaven ikke kan løse alene ved betaling af de lodsejere som har grunde direkte til havet.
Kystportalen er af den opfattelse, at vores kyster har betydning for alle der ønsker at bruge kysten. Det fremgår bl.a. af projektet, at mange steder er det reelt umuligt at komme til kysten, da der er fyldt op med sten, som alligevel ikke virker som beskyttelse, som Bodil så tydeligt viste os alle!

Ingeniøren: Istidsløsningen virker - fjern den!

Avis : Ingeniøren (netavis) (tryk på billedet og læs)
Dato : 5/10-2014

Eksperter advarer: Lokale løsninger skader kystsikring.

Avis :
Dato :



Tryk på artiklen og "Læs side 4-5"

Læs - spændende nyt om Nordkysten af Sjælland.

Nu sker der noget i kommunerne efter orkanen Bodil, 3 Nordsjællandske kommuner vil samarbejde. (Tryk på tekst og læs)

Artikel fra Helsingør kommune og Halsnæs avis samt Radioavisen P4 kl 8:30 Lørdag morgen

Hold dig opdateret om hvad der sker langs kysterne, for at sikre vores ejendomme og værdier, følg med på kystportalen.dk

Pressemeddelelse om nyt talerør for alle problemerne med kysterne i Danmark

Pressemeddelelse.                                                                                                                                                                                             
Borgerne skaber nyt talerør for alle problemerne med kysten - det gør vi, fordi ingen tager sig af de samlede problemer, siger initiativtagerne
En kreds af borgere i Ålsgårde har etableret hjemmesiden ”Kystportalen.dk” og inviterer nu også til stiftende generalforsamling i en ny forening kaldet ”Foreningen Ålsgårde Kyst”.  
Efter orkanen Bodil står det klart for mange, at det nok ikke er sidste gang, vi får meget alvorlige orkaner. Og da ingen på nuværende tidspunkt varetager de samlede problemer med vores kyster, er vi en kreds af borgere, der er gået sammen for at skabe et talerør for alle, som er interesseret i vores kyster – uanset hvor de bor i Danmark, fortæller talsmanden for Styregruppen Louis Zwicky.
Alle de lokale kystforeninger rundt om i landet er således velkomne til at benytte og tilslutte sig ”Kystportalen.dk”.
At det er nødvendigt, at stifte Foreningen Ålsgårde Kyst, skal ses i lyset af at det eksisterende Ålsgårde Kystlag ikke lever op til de krav der er i ”år 2014”.  Som f.eks. omfatter nogle af de punkter vi vil arbejde for:
  • Sammenhængende beskyttelse af kysterne i det omfang, det er nødvendigt for at bevare disse.
  • At sikre og udvikle et attraktivt miljø på kysten til gavn for alle.
  • At bevare værdier og muligheder for at tegne forsikringer
  • At omkostningerne til kystsikring skal være et fælles anliggende for hele samfundet.
  • At støtte Grundejernes interesser på området. Herunder de høje grundbeskatninger og byggesagsbehandling
  • At være med i dialogen med myndigheder herunder Kystdirektoratet, Miljøministeriet, kommunerne og andre som har indflydelse eller ansvar for de kystnære forhold.
Den nye Forening Ålsgårde Kyst vil naturligvis specifikt varetage den lokale kyst, interesser.
Der holdes stiftende generalforsamling mandag d. 6. oktober kl. 19.30. på restaurant Sevel, Nordre Strandvej 88, 3150 Hellebæk.
Alle er velkomne, siger Jens Hald fra Styregruppen, som allerede nu oplever, at der er stor interesse for den nye foreningen.
Aftenen indledes med et indlæg om vores kyst af Teknisk chef Per Sørensen, Kystdirektoratet. I den korrespondance som initiativtagerne i øvrigt har ført med Kystdirektoratet, har direktoratet udtrykt, at direktoratet har opfordret Ålsgårde Kystlag til at undersøge mulighederne for, at få bedre og mere langsigtede kystbeskyttelsesløsninger og desuden anbefalet Kystlaget at få undersøgt om midlerne kunne bruges bedre.
 Efter dette indlæg afholdes generalforsamlingen.
For yderligere kontakt:
Louis Zwicky, 31 49 17 20 eller Jens Hald, 51 24 11 25


Vedhæftet billede af hvordan kyset i Ålsgårde så ud efter Bodil


Interessant artikel i Frederiksborg Amtsavis 18. september 2014 om at fjerne sand


Læs nedennævnte sammensatte artikel (Tryk på artiklen) som fortæller om, at de svenske myndigheder er bekymret for, at det sand der fjernes fra Øresund betyder uoprettelige skader for kysterne.
Det har i mange år været fremme, at problemerne med kysterne i Nordsjælland er opstået, fordi man igennem 100 år har fjernet sand for området – desværre bekræfter artiklen dette!
Hvor længe skal grundejerne med grunde til kysten stå model til, at de skal betale enorme summer for at bo ved kysten og skal betale for vedligeholdelse og også se på at andre kan tjene penge på, at sælge "vores sand" – det må ophøre.

 Indlæg af Louis Zwicky 
Vi hører gerne andres mening om dette problem.

Hvad er Kystportalen.

Kystportalen er et site som beskæftiger sig med alle spørgsmål som vedrører de danske kyster direkte eller indirekte.

Det er tanken at Kystportalen.dk skal være et samlingspunkt for alle der har synspunkter og meninger om de Danske kyster og de afledte problemer der er herudover, bl.a. af politiske, økonomiske og praktiske karakter.

Vi vil tilbyde alle Lag og foreninger der allerede beskæftiger sig med kysten, at oprette et afsnit om netop deres forening. Kontakt Kystportalen og læs i øvrigt nærmere under ”indholdsfortegnelse” i kolonnen til højre. 

Baggrund:
Efter stormen Bodil i december 2013 gik det op for mange, at der er adskillige problemer med kysterne. Vores politikere har indtil nu ikke taget hånd om beskyttelse af vores kyster, men i stedet ”eksporteret” problemerne til den enkelte grundejer som så bare kan betale!

Dette betyder blandt andet: Ingen overordnet planlægning for at beskytte kysterne og værdierne (dog er der gjort noget på vestkysten, og politisk er man på det sidste begyndt at røre på sig)

Principielt må de enkelte grundejere eller kystlag selv løse problemerne, hvilket betyder, at man bare søger at beskytte sig selv – og som alligevel intet nytter, hvis der ikke skabes helhedsløsninger

- Lovgivningen er utidssvarende. - Der mangler at politikerne tager ansvar

Reelt skal grundejerne langs kysten klare sig selv og samtidig betale betydeligt højere ejendomsskatter end andre - men så får de desuden også den ”fordel,” at skulle betale for bevarelse og vedligeholdelse af kysterne.

Efter Bodil var der en kreds som syntes situationen var uholdbar og oprettede en blog Stormfloden efter orkanen Bodil 2013. Bloggen eksisterer stadig og indeholder en række indlæg og artikler. Her i foråret blev det besluttet at etablere et nyt site, hvorfor ovennævnte site ikke længere vedligeholdes.  Kystportalen.dk vil erstatte dette site hen ad vejen.

I Ålsgårde er det besluttet at oprette en ny forening (læs nærmere under afsnittet Foreningen Ålsgårde kyst)

Abonner på: Kommentarer (Atom)