Indlæg af Louis Zwicky, formand for Grundejerforeningen Ålsgårde Kyst
Kommentar til leder i Helsingør Dagblad 22.11.16 om kystsikring, samt et indlæg om samme fra formanden for Ålsgårde Kystsikringslag
Af Dagbladets kommentarer til hvem der skal betale for kystsikringen fremstår det klart, at det er ejerne af grundene der ligger direkte til vandet der skal betale den største del – men hvorfor nu det?
Grundejerne betaler allerede en enorm overpris for deres grunde. Samlede skatter for selv de mindste grunde ligger pr. år i størrelsesordenen 80.000 – 100.000 og mere for de større grunde.
Det eneste de får, er ”retten” til udsigt og til at betaler langt mere end alle andre grundejere for denne udsigt – og så betaler de i øvrigt også for kystsikringen og vedligeholdelsen af samme. Samfundet kan tjene store ekstra penge på netop disse grundejere, uden at samfundet, indtil nu, har ydet noget til gengæld.
Mange vil sikkert mene, at disse grundejere skal betale mere end andre grundejere når de har udsigt direkte til havet, men er det også rimeligt, at disse grundejere også skal være alene om at vedligeholde vores kyster?
Efter stormen Bodil blev grundende ødelagt - den hårde beskyttelse virkede ikke
I et indlæg har formanden for Ålsgårde Kystsikringslag Jacob Fischer plæderet for, at de såkaldte hårde anlæg, der er etableret fuldt ud beskytter kysten. Han mener, at når kommunen et par steder har anvendt samme fremgangsmåde er kommunen også tilfreds med denne løsning.
Det er imidlertid ikke korrekt, at de eksisterende hårde anlæg er tilstrækkelige. Det er beviseligt ikke korrekt.
Stormen Bodil i december 2013 viste jo med al tydelighed, at den hårde beskyttelse ikke kunne stå alene.
Det fremgår af billedet, og læseren kan se meget mere under kystportalen.dk hvor der er en serie af billeder, der viser ødelagte grunde i Ålsgårde.
Flere grunde blev fuldstændig ødelagt og måtte efterfølgende bygges op igen. De grundejere der blev hårdets ramt investerede hver i størrelsesordenen kr. 100.000 – kr. 300.000 for blot nogenlunde at få grundene reetableret – og på trods disse investeringer, er der stadig risiko for, at en ”Ny Bodil” kommer igen. Med forventningerne til det fremtidige klima, kan man ikke forvente at Bodil blot var en 100 års storm.
Men hvorfor så påstå at alle er tilfredse med kystbeskyttelsen, og at den fungerer? Jeg har svært ved at forstå denne argumentation, medmindre Ålsgårde Kystsikringslag ønsker at skjule, at lagets arbejde igennem mange år kan have været en delvis fejlinvestering.
Jacob Fischer går i mod sandfodring og ønsker ikke en ”Riviera” – men ville det ikke være godt, at grundene blev ordentligt beskyttet og at strandene kunne bruges rekreativt?
Lad os holde fast i en saglig og objektiv debat om hvordan vores kyst kan bevares til gavn for alle.
Efter stormen Bodil blev grundende ødelagt - den hårde beskyttelse virkede ikke