Indlæg af Louis Zwicky, Kystportalen.dk
Så fik vi en ny storm med stormflodsskader – og nok igen en såkaldt 100 års storm. Det er svært at forholde sig til et sådan begreb, når der hele tiden kommer ”100 års storme” (men beregnes som hændelser som kan ske hver 20 år). Metrologerne har da også nu meldt ud, at en 100 års storm skal forstås som en storm på samme sted – men kan vi ” leve med”, at vi får et utal af ødelæggelser på landsplan, når det blot ikke lige er hos os næste gang?
Det er mærkeligt at leve i et samfund, hvor sikring af kysterne overlades til private grundejere og kystsikringslag. Staten har Kystdirektoratet, som ofte foreslår andre løsninger end Kystsikringslag uden i øvrigt at tage ”ansvar”, men blot forbyder borgerne/Kystsikringslagene at udføre, hvad disse vurdere kan løse problemerne – selv om det er de enkelte grundejere, der skal betale for de nødvendige løsninger.
Er det ikke en mærkelig politik, at det offentlige godt nogle steder i Jylland, vil betale for udgifter for kystsikring, men alle andre steder er det den enkelte grundejer, som har en ejendom ud til vandet, der skal betale for at beskytte kysten – det er vel i hele samfundets interesse at vores kyster bevares?
Desuden kan man jo også argumentere for, at staten er ansvarlig for problemerne, fordi der i årevis er opgravet sten og sand til byggeprojekter – materialer som ville have kunnet beskyttet kysterne. Først ”stjæler” Staten fra naturen, derefter skal enkelte borgere betale for at staten har skabt grundlaget for ødelæggelserne – det er vist nok at rette ”bager for smed”!
Når så bl.a. Helsingør Kommune alligevel vil arbejde for nye løsninger i form af sandfodring, så går kystsikringslagenes bestyrelser mod dette, måske fordi de ikke ønsker at der bliver skabt ”rivieraer” – for tænk hvis der skulle komme gående foran deres huse. Eller er de modstandere fordi det så kommer frem, at de hidtidige investeringer har været for dårlige? Det virker ikke hensigtsmæssigt, at man ikke forsøger at støtte op om initiativer, hvor kommunerne er villige til at bidrage fagligt og økonomisk.
Det er utroligt, at netop grundejere i første række skal betale meget mere i ejendomsskatter end andre grundejere, og samtidig herudover skal betale for vedligeholdelse af kysterne. Staten vinder både på ”gyngerne og karrusellerne”. Det må være rimeligt, at når grundejere skal betale ekstra ejendomsskatter også får noget tilbage af fællesskabet til at vedligeholde kysten. Normalt er man i Danmark enige om, at det solidariske princip, at de bredeste skuldre skal betale mest – dette princip sættes dog ud af kraft, når vore fælles kyster skal vedligeholdes og bevares, for staten har vel de bredeste skuldre?
Selvfølgelig bør Staten = fællesskabet stå for, at udvikle og sikre vores kyster, og vi må ikke overlade sådanne opgaver til den enkelte borger/foreninger. Folketinget må tage et ansvar for at finde de rigtige løsninger, og at det ikke alene er grundejeren direkte til havet, der skal dække denne udgift.
Nu skal der ske noget reelt, og ikke blot snakken uden om. Staten skal så hurtigt som det overhovedet er muligt sætte skub i tingende f. eks. med en handlingsplan som samtidig sikrer, at Kystdirektoratet udfordres. Direktoratet skal have et ansvar for løsninger, der kan fungere.