Mission og Politik.

Mission og Politik Kystportalen

Det er den enkelte forening eller kystlag som skal udmønte sin politik.

Kystportalen har dog en række grundlæggende synspunkter som Kystportalen vil søge at få belyst og beskrevet således, at den der søger efter meninger/holdninger eller viden på området, så vidt muligt, kan finde et svar/kommentar eller lignende på Kystportalen, eller Kystportalen henviser til andre steder hvor emnet belyses nærmere.

At samle viden på området er en løbende proces, og vi opfordrer derfor alle som ønsker svar på noget, eller har forslag til emner, kommentarer m.v. om at kontakte os via kontaktformularen i højre side af skærmebilledet.

Nedenfor er en række af Kystportalens synspunkter.

Bemærk: Da Foreningen ÅlsgårdeKyst deler mange af Kystportalens synspunkter kan det være en god idé at gå ind i afsnittet om denne forening, hvor man også kan læse om denne Foreningens mission og politik

Kystportalens udgangspunkt (Emnerne er ikke opstillet i kronologisk orden)

1.  Myndighederne skal yde hjælpe med rådgivning og økonomisk støtte

Det offentlige skal have større forståelse for, at der er brug for egentlig rådgivning og økonomisk støtte til at bevare vore kyster.

Landspolitisk (miljøministeren) afviser (medio 2014) ethvert ønske om hjælp med henvisning til, at Kystdirektoratet er sat i gang med en undersøgelse af hele Danmarks kyst. Dette kan tage flere år hvorfor det ikke er acceptabelt, at vente med at gøre noget - der skal igangsættes initiativer før der sker yderligere alvorlig skade på vores kyster.

2. Det offentlige skal kunne agere hurtigt når/hvis der opstår skader

Den passivitet myndighederne har udvist efter Bodil, har desværre med al tydelighed vist, at der mangler et beredskab, politisk stillingtagen, og at der i det hele taget udvises den holdning, at ”det er de andres problem.”

Hvis Danmark skal bevare sine kyster til gavn for alle, bliver det nødvendigt at der fra samfundets side vises handling og tages ansvar.

Kystportalen vil presse på!

3. Vedligeholdelse af kysterne skal være en fælles samfundsopgave og skal ikke alene betales af grundejere direkte eller tæt ved kysten.

Det er Kystportalens opfattelse at opgaven med at bevare de danske kyster er en samfundsopgave.

Derfor skal Stat, Regioner og kommuner går forrest for at få skabt grundlag for en kystbeskyttelse som bevarer værdier og naturen.

På nuværende tidspunkt er der et samarbejde mellem kommunerne på vestkysten. Der skal også skabes samarbejde andre steder i landet!

Kystportalen vil presse på at der sker en aktiv indsats fra at det offentlige hurtigere og mere effektivt end i dag – "Bodil" har vist at dette er nødvendigt.

4. Stat, regioner, kommuner og borgere m.v. skal arbejde for naturbevarelse og i det hele taget arbejde for, at gøre kysterne attraktive for alle

5. Problemer skal kan ikke kun løses lokalt – men skal løses i samarbejde over betydelige strækninger.

Kystportalen ønsker et samarbejde med alle interessenter langs kysterne i Danmark (bl.a. grundejere, kystsikringslag, kommuner, Naturfredningsforeningen, Kystdirektoratet m.v.) så der kan etableres samlede løsninger.

6. Lokale kystsikringslag skal arbejde med de samlede kystsikringsproblemer inden for deres geografiske område.

7. Der skal skabes rettigheder for ejere der bor direkte til havet – og ikke kun pligter
Det er urimeligt at ejere med ejendomme direkte ned til vandet alene er ansvarlige for kystbeskyttelsen

Ikke alene står den enkelte lodsejer (eller kystsikringslag) for det praktiske men også for det økonomiske.

Kystportalen vil derfor arbejde for at kystbeskyttelse skal være en samfundsopgave ikke alene den enkelte lodsejers opgave/ansvar.

8.  Ejere af ejendomme 

Ejere af ejendomme direkte mod havet forskelsbehandles og betaler mere end andre i ejendomsskat
Det vil være rimeligt med et fradrag i ejendomsskatten svarende til de udgifter grundejerne har til kystbeskyttelse og til reparation af grunde. Alternativt kunne myndighederne overtage udgifterne til beskyttelse og vedligeholdelse af kysten.

9. Der skal kunne tegnes forsikring mod stormflod.

Det er helt urimeligt, at staten, uden at informere de berørte parter (kystgrundejerne) har ændret stormflodslovgivningen i 2012 så jord og haveanlæg ikke er dækkede. Dette har medført meget store udgifter for de enkelte grundejere til reetablering af grundene bag skræntfoden.

Landspolitisk har man erkendt, at beslutningen om ændring af stormflodsloven i 2012 var forkert for så vidt angår bebyggelse. Her er erstatning genindført med tilbagevirkende kraft. Hvad angår skader på kystsikringsanlæg, haveanlæg og jord er loven ikke ændret, hvilket er både uretfærdigt, diskriminerende og krænkende for retsbevidstheden.

Kystportalen vil arbejde for en genoprettelse af en form for forsikringsordning for jord og haveanlæg.

10. Kystdirektoratet skal have større kapacitet, have kortere besvarelse tider og have et egentlig ansvar – ikke kun ret til at sige nej!

Når der ansøges om tilladelser går der adskillige måneder før direktoratet reagerer – og når der endeligt svares er det enten negativt eller ”flydende” så ansøgerne forbliver i et ”ingenmandsland”.

Når der søges om hjælp og vejledning er det ikke bedre.

Et direktorat som enten har for få ressourcer eller manglende bemyndigelse til at gøre noget ved tingene er uacceptabelt.

Kystportalen vil arbejde for at Kystdirektoratets rolle forbedres.

11. Turisme

Kystportalen ønsker at vore kyster er attraktive så også Danmark som turistland bevares og gerne styrkes

Turistforeningen markedsfører kysten som Den Danske Riviera:

http://www.visitnordsjaelland.dk/nordsjaelland/langs-den-danske-riviera-i-kongernes-nordsjaelland

12. Hvad skal der til for at sikre kysterne

Der er i årens løb skrevet og drøftet mange muligheder.

Hvilke løsninger der er de bedste og mest effektive, vil sikkert være en løbende diskussion.

På nuværende tidspunkt ser det for Kystportalen ud som om at hovedlinjen for at bevare kysterne er:

Samarbejde over større strækninger – vandet kender ikke til kommunegrænser eller strækninger for hvor et kystlag har ansvaret

Sandfordring er en nødvendighed, men den kan formodentlig ikke stå alene

13. Lovgivning på kystbeskyttelsesområdet

Kystportalen deler den opfattelse, at den nuværende kystbeskyttelseslov ikke er tidssvarende, og at den først og fremmest er blevet til for at hjælpe ofrene for stormflod langs den jyske vestkyst.

Efter "Bodil" er det klart, at der er mange andre steder i landet, er der behov for hjælp, hvorfor lovgivningen skal ændres, så den bliver tidssvarende og retfærdig.

Samfundet har været hurtige til at opkræve ekstra ejendomsskatter på grunde direkte til havet. Det forekommer derfor ikke rimeligt at ejerne af disse grunde alene, skal bære byrden for at få beskyttet vores kyster.

Kystportalen vil presse på overfor Folketing og regering for at få rettet op på skævhederne.

14. Sandfodring

Af debatten mellem fagfolk peger i retning af, at et af de primære muligheder til at bevare vore kyster er, at tilføre sand som medfører at vandet ”flyttes længere ud.”

Det er opfattelsen, at det vil være en økonomisk overkommelig opgave, selv om der til stadighed skal føres sand til disse områder.

En sådan løsning vil også kunne være af til gavn for mange, for at kunne bruge vore kyster bedre, og være til gavn for turisme etcetera.

Nogle vil naturligvis ikke bryde sig om, at der kommer mere færdsel på strandende og andre vil påstå, at det ikke nytter noget, kun hårde materialer beskytter kysterne.

Sidstnævnte er formodentlig forkert – de hårde kyster skader formodentlig mere end de gavner (hvis ikke sammensætningen af muligheder sker indenfor meget større strækninger end i dag).

Kystportalen ønsker, at stat og kommuner sætter flere ressourcer ind på at arbejde med forskellige muligheder. Mulighederne skal koordineres så beskyttelsen ses i et helheds perspektiv, og ikke bare overlade det til enkeltstående kystlag, som af naturlige grunde ikke kan løse problemerne i et helhedsperspektiv og heller ikke råder over den rette ekspertise til at vurdere, hvad der er rigtigt.

Kystdirektoratet har skrevet en del publikationer om emnet se bl.a.
 kystdirektoratets hjemmeside og til emnerne kystfordring og sandressourcer og kystbeskyttelsesstrategi.